Velkommen til Sleep Retreat på Kurhotel Skodsborg

Check-in

Check-in kl. 14.00.
Check-ud kl. 09.30.

Program

Program for dagene ligger til dig på værelset ved ankomst. Programmet indeholder specifik information om hvor og hvornår de forskellige aktiviteter foregår.
Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i programmet.

Måltider

Morgenmad serveres i Brasserie Carl fra kl. 07.00-10.00
Søvnoptimeret middag serveres i Brasserie Carl kl. 18.00-19.30

Vores kokketeam har udviklet en 2-rettes søvnoptimeret middag, som tager højde for hvilke ingredienser der kan hjælpe din krop til bedre søvn. Har du fødevareallergi, hører vi gerne fra dig inden ankomst.

Vi foretager bordreservation til middagen og deltagerne i Sleep Retreat spiser samlet.
Ønskes middagen at indtages ved separat bord bedes du kontakte os for bordreservation på tlf. 45 58 58 00 eller via mail booking@skodsborg.dk.

Beklædning og Yogaudstyr

Vi anbefaler at der medbringes afslappet tøj til brug under hele opholdet.

Medbring følgende:
– Badetøj til brug i spaen
– Varme strømper til brug ved afslapning under yoga-session.
– Trænings- eller yogatøj (dette er ikke en nødvendighed for at deltage. Behageligt tøj vil kunne benyttes)
– Gode sko og gerne lag-på-lag tøj efter årstiden til brug ved Forest Bathing. Vi anbefaler også lange ærmer og bukser, da der kan være flåter i skoven.

Kurhotel Skodsborg stiller badekåber, badesandaler, yogamåtte, tæpper etc. til rådighed.

Forest Bathing

Forest Bathing er en ca. 2 km lang gåtur i skoven i langsomt tempo med en certificeret Forest Bathing Guide. Gennem nærhed og forbindelse til naturen og dig selv, vil du få en oplevelse af at ’bade’ i naturen. Der bades derved ikke i en skovsø og oplevelsen inkluderer ikke vand.

Tyngdedyne

Som en del af søvnoptimering tilbyder vi muligheden for at prøve at sove med en sansestimulerende tyngdedyne*. Tyngdedynen samt en klassisk dyne vil ligge til rådighed på værelset ved ankomst.

* Dynen er udviklet med en homogen dynestruktur så den fremstår så vidt muligt som en ”almindelig” dyne. I dynen er anvendt økologiske kirsebærsten, som er jævnt fordelt i syede felter, der derved giver en ensartet tyngde.

Spa & fitness

Der er fri adgang til Spa & Fitness herunder holdtræning* samt Kurhotel Skodsborgs private badebro under hele retreatet. På afgangsdagen kan Spa & fitness benyttes frem til kl. 15.00.

*Tilmelding til holdtræning kan tidligst foretages 14 dage inden ankomst til hotellet eller forespørges i receptionen ved ankomst. Se hvilke hold, der udbydes her.
Kontakt os for at booke hold på tlf. 45 58 58 00 eller via mail booking@skodsborg.dk.

Spa Treatments

Det er muligt at booke wellness- og skønhedsbehandlinger i Treatments.
Læs mere om de forskellige behandlinger her. Forhåndsreservation anbefales.
Kontakt os for at booke behandling på tlf. 45 58 58 30 eller via mail booking@skodsborg.dk.

Sleep Retreat er udarbejdet i samarbejde med Lehman Partners

Lehman Partners er et konsulenthus med mere end 15 års erfaring i at hjælpe mennesker med fysiske og/eller psykiske ubalancer. De er specialiserede i stress og søvnproblematikker og de har i lighed med Kurhotel Skodsborg en holistisk tilgang til mennesket i deres behandling.

Som deltager i Sleep Retreat vil du modtage undervisning af Lisa Klint som er Søvncoach hos Lehman Partners.

Find os

Kurhotel Skodsborg ligger i naturskønne omgivelser mellem Øresund og Dyrehaven, kun 20 min fra København.

Vi har 200 gratis parkeringspladser i gadeplan. Når din bil kører ind på området, registreres nummerpladen automatisk. Skal du være på området i mere end 4 timer, skal du registrere din nummerplade på tablets i hotelreceptionen.
Vi har desuden 4 parkeringspladser med lader til elbiler samt 6 handicapparkeringspladser tæt på indgangen.

Med tog er der ca. 10 minutters gang fra Skodsborg Station.