Book behandling Giftcard Chat

Nordic walking massage

Nordic walking massage er en behandling for hele kroppen som en helhed. Du vil under behandlingen ligge på en madras på gulvet, mens terapeuten bruger sine fødder til at lægge et blidt pres på hele din krop. Massagen afslapper både muskler og sind. Ved afslutningen af massagen vil terapeuten bruge sine hænder til en afslappende hovedbundsmassage.

Denne type terapibehandling stimulerer kroppens lymfekredsløb såvel som blodcirkulationen, hvorfor massagen afbalancerer hele systemet.

Behandlingen er ikke egnet til gravide.

Priser

Nordic walking massage 25 minutter
650 kr.

Yogaterapi

Yogaterapi er en holistisk session, der støtter dig og din velvære. Du vil opleve en individualiseret tilgang til yoga, åndedrætsøvelser og afspændingsteknikker til at forbedre din mentale, fysiske (inkl. hormonelle) og følelsesmæssige sundhed. Yogaterapi kan hjælpe dig med at lindre eller forhindre tilstande såsom stress, angst, depression, migræne, uregelmæssige cyklusser, overgangsalder, rygsmerter samt søvnproblemer.

Til første session på 80 minutter får vi en snak om din livsstil, dine vaner og din nuværende tilstand. Du vil derefter få rådgivning om livsstilsændringer, ernæring, yoga, meditation og/eller åndedrætsøvelser for at understøtte din helbredende rejse. Vi vil sammen udvikle et lille program, som du kan tage med hjem.

Da hver session er skræddersyet specifikt til dig, kan behandlingen variere. Generelt kan du forvente, at terapeuten viser dig personlige vejrtræknings- og/eller meditationsteknikker samt yogastillinger. Med blid berøring vil yogaterapeuten støtte dig til at finde det rigtige udtryk for yogastillingen til din krops behov. Lad terapeutens beroligende stemme guide dig ind i en dyb afslapning understøttet af den beroligende og nærende berøring af en afslappende hånd-, ansigts- og hovedmassage. En rejse for krop og sjæl.

I sessionen aftaler vi regelmæssige opfølgningssessioner (50 min). Hyppigheden og antallet af sessioner beslutter vi sammen.

Priser

Yogaterapi 80 minutter
1450 kr.
Yogaterapi opfølgningssession 50 minutter
950 kr.

Thermo Attack – Cellulite

Termo-opvarmende – fedtforbrændende – fedtreducerende

En yderst intensiv termo-opvarmende benbehandling, hvor der arbejdes på det mest genstridige fedtrelaterede cellulite. Behandlingen stimulerer fedtforbrændingen og mikrocirkulationen ved at booste fedtnedbrydningen og omsætningen i fedtcellerne. Behandlingen vil reducere fedtdepoter på lår, inderside af knæ, hofter, baller og mave.

Priser

Thermo Attack – Cellulite 50 minutter
940 kr.

Reiki-healing

Reiki er en japansk healingsteknik, der blev udviklet i 1922. Behandleren kanaliserer universel livsenergi gennem hænderne. Fordelene ved reiki-healing er mange. Blandt andet kan det reducere stress, smerte og forbedre søvnkvaliteten. Derudover kan det booste immunforsvaret og skabe harmoni i både krop og sind. Reiki har også potentiale til at fremme selvudvikling og spirituel vækst samt at lette traumebyrder.

Priser

Reiki-healing 50 minutter
995 kr.
Japansk lifting kombineret med Reiki-healing 50 minutter
995 kr.

Japansk lifting

Japansk lifting er en naturlig behandling, som afhjælper ansigtets ydre tegn på aldring. Behandlingen kombinerer ansigtszoneterapi, lymfe drænage og ansigtsmassage for at opnå optimale resultater. Behandling skaber en naturlig glød i ansigtet og give en opstrammende effekt, blødgøre og afspænde ansigtsmuskulaturen. Japansk lifting hjælper med at afbalancere kroppen samt forebygge stress.

Priser

Japansk lifting 50 minutter
995 kr.
Japansk lifting kombineret med Reiki-healing 50 minutter
995 kr.

Par massage – nyd en afslappende og sanselig oplevelse sammen

Del øjeblikke af ren velvære med vores De-stress parmassage.

En parmassage hos Kurhotel Skodsborg er meget mere end blot en behandling – det er en fælles oplevelse fyldt med forkælelse, nærvær og velvære. Vi inviterer jer ind i et trygt og roligt rum, hvor I kan nyde kvalitetstid sammen og lade både krop og sind finde ro. Uanset om du ønsker at forkæle din partner, en god ven eller en anden ledsager, er en parmassage en romantisk gestus og en dejlig oplevelse, I sent vil glemme.

Priser

Parmassage 50 minutter
940 kr. per. person

Nyd en skøn wellness massage som par

Vores parmassage foregår i samme behandlingsrum, hvor to massører arbejder samtidig på hver jeres krop. I ligger komfortabelt side om side og modtager en afslappende og dybdegående massage. Oplevelsen skaber en særlig samhørighed, hvor I kan dele følelsen af velvære og ren afslapning i fællesskab.

Luxury Spa Day massage

Giv en uforglemmelig oplevelse

En parmassage er oplagt som gave – til bryllupsdagen, som romantisk oplevelse på en spa-dag eller som en skøn behandling under et spaophold. Det er en wellness-oplevelse, der både styrker relationen med en fælles oplevelse og giver jer begge fornyet energi.

Parmassagen kan kombineres med adgang til vores spa og saunaområde, så I efter massagen kan fordybe jer i afslapning i dampbadet eller nyde det udendørs spabad.

Forkæl jer selv i professionelle omgivelser

Hos Kurhotel Skodsborg er I i sikre hænder hos vores dygtige massører, der arbejder i en stemningsfuld og professionel atmosfære. Vi prioriterer ro, komfort og velvære i alt, hvad vi gør – og vores faciliteter og atmosfære skaber de bedste rammer for selvforkælelse og afslapning med alle vores behandlinger.

Tag en pause fra den travle hverdag og forkæl jer selv med en behandling, hvor det handler om nærvær, afslapning og kvalitetstid uanset om I ønsker en klassisk massage, dybdegående massage eller en skøn fælles parmassage. I vil mærke, hvordan både kroppen og sindet finder ro under massagen – og hvordan en fælles wellnessoplevelse kan være med til at styrke relationen og bringe jer tættere sammen.

Nakkemassage

Gravidmassage – Professionel behandling til den gravide krop

Afslappende massage på specialpude med plads til maven.

Når du er gravid, ændrer din krop sig hurtigt og gennemgår en lang række fysiske og hormonelle forandringer i takt med, at den gravide mave vokser. Det kan føre til spændinger, ubehag, ømme muskler og gener – især i ryg, ben, nakke og lænd. Vi tilbyder gravidmassage i professionelle og trygge rammer, hvor du kan finde ro, aflastning og velvære midt i graviditeten.

Vores massage til gravide er udviklet med fokus på den gravide krop og de behov, der opstår i takt med, at kroppen tilpasser sig det voksende liv. Alle graviditeter er forskellige, men alle kommende mødre har godt af at nyde en afslappende graviditetsmassage i rolige omgivelser. Gravidmassage er derfor mere end bare velvære – det er en målrettet behandling, der kan give dig både fysisk og mentalt overskud.

Priser

Gravidmassage 50 minutter
940 kr.
80 minutter
1395 kr.

Lindrende gravidmassage – tilpasset dig

En lindrende gravid massage hos os er blid og nænsom, men stadig effektiv. Gravidmassage hjælper med at løsne op for spændte muskler, ømme ben og hævede fødder, og kan give smertelindring i områder som lænd, hofter og skuldre, hvor mange gravide oplever øget belastning.

Vi starter altid med en indledende samtale, hvor du sammen med din behandler gennemgår dine gener og ønsker til massagen. Det gælder uanset om det er din første gang til gravidmassage, eller du har været til gravidmassage før.

Rygmassage

Behandling i trygge og professionelle hænder

Hos Kurhotel Skodsborg er du i de bedste hænder. Alle vores massører og behandlere er uddannede og har stor erfaring med at behandle gravide kvinder med graviditetsmassage. Vores tilgang er omsorgsfuld og respektfuld, og vi ved, hvordan man skaber trygge rammer omkring både dig og din baby i maven.

Vi har til briksen specialpuder, der støtter maven, ryggen og hofterne, så du ligger behageligt under hele din graviditetsmassage – også hvis du er langt henne i graviditeten. Du kan roligt modtage massage gennem hele graviditeten, så længe du føler dig tilpas og ikke har komplikationer.

Nakkemassage

Fordele ved massage til gravide kvinder

Der er mange fordele ved at få professionel gravidmassage:

  • Lindrer spændinger, lændesmerter og ledsmerter
  • Afhjælper hævede fødder og væskeophobninger
  • Øger blodcirkulationen og ilttilførslen til musklerne
  • Skaber afslapning og mentalt overskud
  • Kan give bedre søvn og hjælpe dig med at slappe af

Behandlingen har også en positiv effekt på det autonome nervesystem og kan virke behagelig og beroligende på både krop og sind – noget mange gravide har stor glæde af, særligt i de sidste måneder af graviditeten.

Luxury Spa Day massage

En pause til dig – og din baby

Hos Kurhotel Skodsborg ser vi gravidmassage som en vigtig del af at passe godt på den kommende mor under graviditeten. Det handler ikke kun om at lindre gener eller ubehag, men også om at skabe en stund med nærvær, afslapning og forkælelse, hvor du får lov til at fokusere på dig selv og din krop.

Mange af vores gæster beskriver behandlingen som en form for selvforkælelse, hvor de mærker sig selv igen – uden forstyrrelser eller krav. Og det er netop det, vi ønsker at give dig: en behagelig, afslappende oplevelse i smukke, rolige omgivelser.

Balcon

Book en professionel gravidmassage i dag

Er du gravid og har brug for aflastning, ro eller blot lidt ekstra velvære i hverdagen? Så er en gravidmassage hos Kurhotel Skodsborg det oplagte valg. Behandlerne står klar til at tage imod dig med åbne arme og sikre, at du får en tryg, behagelig og nærværende oplevelse.

Du kan booke din tid online eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan behandlingen foregår. Vi glæder os til at byde dig og din gravide krop velkommen.