Bryllupslocation til vielse og reception
Drømmer I om en elegant og måske utraditionelt vielse – måske i skoven, på vores enkle badebro eller på The Rooftop med betagende havudsigt?
Uanset hvilken location I vælger til jeres ceremoni, kan vi også arrangere den efterfølgende reception med festlige bobler og en bryllupskage fra vores egen konditor. Jeres bryllupsfest er i trygge hænder, for vi sørger for alle de små detaljer. Den perfekte indledning på en dag, I aldrig glemmer.
Kontakt os og lad os sammen skabe den bryllupsdag, I drømmer om.
Til jeres bryllup har I mulighed for
- Vielse i skoven, på badebroen eller The Rooftop
- Reception i elegante omgivelser
- Champagne og bryllupskage fra vores prisbelønnede konditor
Bestil en bryllupskage der både fryder øjet og ganen
Når det gælder bryllupskagen, er kun det bedste godt nok, og det får I fra Kurhotel Skodsborgs konditorteam. I 2018 vandt vi de fire topplaceringer ved Københavns Konditorlaugs konkurrence Årets Kage, så I er garanteret en bryllupskage med perfekt balancerede smagsindtryk og et stilrent ydre. Vi kreerer naturligvis gerne en personlig bryllupskage til jer, uanset om I holder fest hos os eller et andet sted.
Kontakt os på booking@skodsborg.dk eller tlf. 4558 5800 for at høre nærmere angående bestilling af bryllupskage. Det er også muligt at bestille en smagekasse til 2 personer, så I kan afprøve de forskellige smagsvarianter i ro og mag. Smagskassen er gratis, hvis I har booket bryllup hos Kurhotel Skodsborg ellers koster den 125 kr.
Book overnatning og fest til den lyse morgen
Skal du til fest på Kurhotel Skodsborg i Nordsjælland, eller holder I eksempelvis bryllup hos os – så anbefaler vi at supplere med en overnatning. Med 20 skridt til den nærmeste seng er der ingen, der behøver at køre hjem, og I kan danse til den lyse morgen. Vores komfortable senge sikrer en god nattesøvn, og dagen derpå kan I se frem til kaffe og en veltillavet morgenmad. I er naturligvis også velkomne til at nyde et par restituerende timer i vores eksklusive Spa & Fitness.