Book behandling Giftcard Chat

Nordic Hot Stone – afslappende hot stone massage med varme sten

Nordic Hot Stone er en sanselig og afslappende luksusoplevelse, der inviterer dig helt ned i gear. Denne eksklusive hot stone massage kombinerer varme sten, blide bevægelser og nærende olie for at skabe dyb afslapning, indre ro og en følelse af fornyet energi.

Behandlingen har rødder i en gammel massageform, hvor opvarmede sten anvendes til at arbejde i dybden med kroppen. Her smelter velvære, nydelse og mindfulness sammen i én harmonisk oplevelse..

Behandlingen kan både bookes som enkelt eller par-behandling.

Priser

Nordic Hot Stone 80 minutter
1340 kr.

En helhedsorienteret behandling med varme sten

Din Nordic Hot Stone-oplevelse begynder med en blødgørende saltscrub, der efterlader huden silkeblød og klar til massagen. Efter et brusebad pakkes kroppen nænsomt ind i varme lagner, mens ansigtet renses og masseres med opvarmede sten.

Herefter følger selve hot stone massage-delen, hvor hele kroppen masseres med varme lavasten og olie. De glatte sten glider langs kroppen i rolige, blide bevægelser, som hjælper med at løsne spændinger og bringe kroppen i en afslappende og meditativ tilstand. Varmen trænger dybt ned i vævet og giver en dybdegående massage, hvor selv ømme og stive muskler får lov at give slip.

Når musklerne afspændes, finder kroppen ro

Under en hot stone massage arbejder varmen fra stenene effektivt med kroppens dybere lag. Musklerne afspændes, blodcirkulationen stimuleres, og stive muskler bliver mere smidige. De varme lavasten hjælper med at berolige nervesystemet, så både krop og sind kan synke ned i en tilstand af fuldkommen afslapning.

Stenene placeres også på udvalgte områder af kroppen, hvor varmen får musklerne til at slappe endnu mere af og slippe eventuelle spændinger. Resultatet er en dybt afslappet krop, øget velvære og en følelse af balance, der varer ved længe efter behandlingen er slut.

En luksuriøs massage – alene eller som par

Nordic Hot Stone er den ideelle massage, når du ønsker at koble helt fra og give dig selv tid til ro og nærvær. Behandlingen kan både bookes som enkeltoplevelse eller som hot stone massage for to – perfekt til par, veninder eller som en særlig forkælelse sammen.

Uanset om du vælger massagen alene eller deler oplevelsen, er Nordic Hot Stone en afslappende rejse, hvor varme, ro og nærvær er i centrum.

Nakkemassage

Se også