Book behandling Giftcard Chat

Tranquillity Pro-Sleep

Oplev dybere afslapning og forbedret søvn med Pro-Sleep behandlingen.

Har du svært ved at finde ro i en travl hverdag? Oplever du stress eller søvnproblemer, der påvirker dit velbefindende? Vores eksklusive Pro-Sleep behandling fra Comfort Zone er designet til at give dig den ultimative afslapning og støtte en dybere, mere restfuld søvn. Denne unikke wellness-behandling kombinerer langsomme, flydende massageteknikker inspireret af shiatsu og Ayurveda med beroligende aromaer og lyde, der skaber en meditativ atmosfære. Behandlingen aktiverer kroppens naturlige afslapningsrespons og hjælper med at reducere stressniveauet, så du føler dig fornyet og i balance.

Pro-Sleep behandlingen er ideel til dig, der ønsker dyb afslapning med en massage, der beroliger musklerne og sindet.
Desuden reducerer den stress ved at lade dig slippe bekymringerne og lade din krop finde ro. Behandlingen er desuden med til at forbedre din søvnkvalitet ved at fremme en dybere og mere restituerende søvn samt skabe øget velvære ved at give både din krop og sjæl en velfortjent pause.

Priser

Tranquillity Pro-Sleep 50 minutter
895 kr.

Thermo Attack – Cellulite

Termo-opvarmende – fedtforbrændende – fedtreducerende

En yderst intensiv termo-opvarmende benbehandling, hvor der arbejdes på det mest genstridige fedtrelaterede cellulite. Behandlingen stimulerer fedtforbrændingen og mikrocirkulationen ved at booste fedtnedbrydningen og omsætningen i fedtcellerne. Behandlingen vil reducere fedtdepoter på lår, inderside af knæ, hofter, baller og mave.

Priser

Thermo Attack – Cellulite 50 minutter
895 kr.

Babymoon Treatment

En afslappende behandling, specielt designet til den gravide krop. Behandlingen begynder med en dejlig bodyscrub, efterfulgt af en afslappende massage, hvor dine muskler afspændes og trætte fødder og ben får tiltrængt forkælelse. Vi bruger naturlige produkter, der blødgør og fugter huden, så du føler dig godt tilpas i krop og sind, med ny glød og energi.

Til den kommende far eller medforælder tilbydes en afslappende behandling, hvor de terapeutiske effekter af mineraler og æteriske olier virker afslappende og restituerende for både krop og sanser. Behandlingen begynder med en styrkende saltscrub, efterfulgt af en afslappende massage, som afspænder musklerne.

Behandlingen inkluderer fri adgang til Spa & Fitness.

Behandlingen kan kun bookes via opkald. Kontakt os på 4558 5830.

Priser

Babymoon Treatment 80 minutter
2.680 kr.

Men’s Nordic

Nydelse – afstressende – ny energi

Denne afslappende behandling består af en hurtigvirkende bodyscrub, som øger blodcirkulationen og giver ny energi, samt en afstressende massage, hvor der også indgår hovedbundsmassage

Priser

Men’s Nordic 80 minutter
1340 kr.

Nordic Hot Stone – afslappende hot stone massage med varme sten

Nordic Hot Stone er en sanselig og afslappende luksusoplevelse, der inviterer dig helt ned i gear. Denne eksklusive hot stone massage kombinerer varme sten, blide bevægelser og nærende olie for at skabe dyb afslapning, indre ro og en følelse af fornyet energi.

Behandlingen har rødder i en gammel massageform, hvor opvarmede sten anvendes til at arbejde i dybden med kroppen. Her smelter velvære, nydelse og mindfulness sammen i én harmonisk oplevelse..

Behandlingen kan både bookes som enkelt eller par-behandling.

Priser

Nordic Hot Stone 80 minutter
1340 kr.

En helhedsorienteret behandling med varme sten

Din Nordic Hot Stone-oplevelse begynder med en blødgørende saltscrub, der efterlader huden silkeblød og klar til massagen. Efter et brusebad pakkes kroppen nænsomt ind i varme lagner, mens ansigtet renses og masseres med opvarmede sten.

Herefter følger selve hot stone massage-delen, hvor hele kroppen masseres med varme lavasten og olie. De glatte sten glider langs kroppen i rolige, blide bevægelser, som hjælper med at løsne spændinger og bringe kroppen i en afslappende og meditativ tilstand. Varmen trænger dybt ned i vævet og giver en dybdegående massage, hvor selv ømme og stive muskler får lov at give slip.

Når musklerne afspændes, finder kroppen ro

Under en hot stone massage arbejder varmen fra stenene effektivt med kroppens dybere lag. Musklerne afspændes, blodcirkulationen stimuleres, og stive muskler bliver mere smidige. De varme lavasten hjælper med at berolige nervesystemet, så både krop og sind kan synke ned i en tilstand af fuldkommen afslapning.

Stenene placeres også på udvalgte områder af kroppen, hvor varmen får musklerne til at slappe endnu mere af og slippe eventuelle spændinger. Resultatet er en dybt afslappet krop, øget velvære og en følelse af balance, der varer ved længe efter behandlingen er slut.

En luksuriøs massage – alene eller som par

Nordic Hot Stone er den ideelle massage, når du ønsker at koble helt fra og give dig selv tid til ro og nærvær. Behandlingen kan både bookes som enkeltoplevelse eller som hot stone massage for to – perfekt til par, veninder eller som en særlig forkælelse sammen.

Uanset om du vælger massagen alene eller deler oplevelsen, er Nordic Hot Stone en afslappende rejse, hvor varme, ro og nærvær er i centrum.

Nakkemassage

Nordic Body Glow

Glød – blødhed – velvære

Kroppen friskes op med eksfoliering, hvor døde hudceller fjernes og blodcirkulationen stimuleres. Til slut fugtes hele kroppen ind og efterlades blød og smidig, så du får en smuk glød.

Priser

Nordic Body Glow 50 minutter
895 kr.

Beautiful Mother

Velvære – naturlige produkter

Denne behandling fokuserer på det, du og din krop har brug for under graviditeten. Med naturlige og skånsomme produkter, begynder vi med en bodyscrub og en let og afslappende massage, hvor vi løsner op for spændingerne i kroppen. Også ansigtet forkæles med ny glød fra ansigtsmaske og -massage

Priser

Beautiful Mother 80 minutter
1340 kr.

Energizing Detox Treatment

Muskelafslappende – energigivende – dybderensende

Den opfriskende behandling begynder med en let tørbørstning, som hjælper både blodcirkulation og lymfesystem. Herefter pakkes hele kroppen ind i eksklusivt ler med energigivende effekt på muskler og led. Hovedbund og ansigt får en oplivende massage, og behandlingen rundes af med en fugtindsmøring i mineralrig creme.

Priser

Energizing Detox Treatment 80 minutter
1340 kr.