Velkommen til Sleep Retreat på Kurhotel Skodsborg

Check-in

Check-in kl. 14.00.
Check-ud kl. 09.30.

Spa & fitness

Der er fri adgang til Spa & Fitness herunder holdtræning* samt Kurhotel Skodsborgs private badebro under hele retreatet. På afgangsdagen kan Spa & fitness benyttes frem til kl. 15.00.

*Tilmelding til holdtræning kan tidligst foretages 14 dage inden ankomst til hotellet eller forespørges i receptionen ved ankomst. Se hvilke hold, der udbydes her. Kontakt os for at booke hold på tlf. 45 58 58 00 eller via mail booking@skodsborg.dk.

Spa Treatments

Det er muligt at booke wellness- og skønhedsbehandlinger i Treatments. Læs mere om de forskellige behandlinger her. Forhåndsreservation anbefales. Kontakt os for at booke behandling på tlf. 45 58 58 30 eller via mail booking@skodsborg.dk.

Måltider

Morgenmad serveres i Brasserie Carl fra kl. 07.00-10.00
Søvnoptimeret middag serveres i Brasserie Carl kl. 18.00-19.30

Vi foretager bordreservation til middagen og deltagerne i Sleep Retreat spiser samlet.
Ønskes middagen at indtages ved separat bord bedes du kontakte os for bordreservation på tlf. 45 58 58 00 eller via mail booking@skodsborg.dk.

Beklædning og Yogaudstyr

Vi anbefaler at der medbringes afslappet tøj til brug under hele opholdet. Det er ikke nødvendigt at medbringe trænings- eller yogatøj for at deltage.
Medbring badetøj til brug i spaen, sko der kan benyttes til gåtur i skoven, samt varme strømper til brug ved afslapning under yoga-session.
Kurhotel Skodsborg stiller badekåber, badesandaler, yogamåtte, tæpper etc. til rådighed.

Tyngdedyne og pudemenu

Som en del af søvnoptimering tilbyder vi muligheden for at prøve at sove med en sansestimulerende tyngdedyne*. Tyngdedynen samt en klassisk dyne vil ligge til rådighed på værelset ved ankomst.

* Dynen er udviklet med en homogen dynestruktur så den fremstår så vidt muligt som en ”almindelig” dyne. I dynen er anvendt økologiske kirsebærsten, som er jævnt fordelt i syede felter, der derved giver en ensartet tyngde.

Sleep Retreat er udarbejdet i samarbejde med Lehman Partners

Lehman Partners er et konsulenthus med mere end 15 års erfaring i at hjælpe mennesker med fysiske og/eller psykiske ubalancer. De er specialiserede i stress og søvnproblematikker og de har i lighed med Kurhotel Skodsborg en holistisk tilgang til mennesket i deres behandling.

Som deltager i Sleep Retreat vil du modtage undervisning af Lisa Klint som er Søvncoach hos Lehman Partners.

Find os

Kurhotel Skodsborg ligger i naturskønne omgivelser mellem Øresund og Dyrehaven, kun 20 min fra København.

Vi har 200 gratis parkeringspladser i gadeplan. Når din bil kører ind på området, registreres nummerpladen automatisk. Skal du være på området i mere end 4 timer, skal du registrere din nummerplade på tablets i hotelreceptionen eller i Brasserie Carl. Vi har desuden 4 parkeringspladser med lader til elbiler samt 6 handicapparkeringspladser tæt på indgangen.

Med tog er der ca. 10 minutters gang fra Skodsborg Station.