Oplev Floating Sound Bath Giftcard Chat

Floating Sound Bath – En nærende rejse for krop, sind og sjæl

Floating Sound Bath er en unik session, hvor gæster flyder vægtløst på bløde madrasser i vores varme hydro-spa, mens de omsluttes af de dybe, beroligende vibrationer fra gonger, tibetanske syngeskåle, klokkespil og andre blide instrumenter.

Lyden bevæger sig gennem både vand og luft og skaber en helhedsoplevelse, der virker dybt afslappende på krop og sind. Vandet bærer kroppen, mens lydens frekvenser beroliger nervesystemet, frigør spændinger og hjælper med at genoprette indre balance. En nærende rejse for krop, sind og sjæl.

Sessionen er guidet af Aistė Li, der er lydterapeut, psykolog og kunstterapeut med over ti års erfaring i helende lydrejser. I sin praksis kombinerer Aistè videnskab med intuition og nærvær for at skabe trygge og transformerende rum til afslapning og heling.

Floating Sound Bath varer 90 minutter og finder sted i Kurhotel Skodsborgs prisvindende spa. Ved ankomst skal henvendelse ske i Spa & Fitnessreceptionen, hvor der udleveres håndklæder, tæppe og sovemaske – medbring blot badetøj.

Pris

Floating Sound Bath
975 kr.

Fordele ved Floating Sound Bath

I en tid, hvor mange mennesker lever i konstant bevægelse og sjældent finder tid til ro, vinder alternative former for afspænding og mental restitution stigende opmærksomhed. Floating Sound Bath kombinerer elementer af lydterapi og vægtløs afslapning og skaber dermed en unik sanseoplevelse, der påvirker både krop og sind. Fordelene kan være:

  • Dyb afspænding og stressfrigørelse
  • Aktivering af kroppens naturlige selvhelbredende system
  • Afspænding i muskler og led
  • Forbedret søvn og mental ro
  • En følelse af vægtløshed og indre lethed