Book ophold Giftcard Chat

Få bedre søvn: Kurhotel Skodsborg fortsætter Sleep Retreat i 2025

Efter stor succes i 2024 er Kurhotel Skodsborg glade for at tilbyde Sleep Retreat igen i 2025. Retreatet kombinerer effektive redskaber til forbedret søvn med afslappende wellnessoplevelser, og har allerede hjulpet mange gæster med at optimere deres søvnkvalitet – en vigtig byggesten for både mental og fysisk sundhed.

Et stærkt fundament for søvn og velvære
Kurhotel Skodsborg har i mange år været synonymt med velværeoplevelser, og Sleep Retreat er en naturlig forlængelse af hotellets fokus på sundhed og trivsel. Retreatet bygger på ekspertindsigter inden for søvnforskning, afslapning og stressreduktion og tilbyder en helhedsorienteret tilgang til bedre søvn. Deltagerne kan se frem til alt fra skræddersyet workshops og afstressende spa-behandlinger til guidede mindfulness-sessioner og en to-retters middag, der er designet til at optimere søvnen.

“Vi er meget glade for den positive modtagelse af Sleep Retreat, og det er fantastisk at se, hvordan det har hjulpet tidligere deltagere til at få bedre søvn. I en travl hverdag er søvn en af de vigtigste byggesten for et sundt liv, og vi er stolte af at kunne tilbyde et koncept, der understøtter dette,” siger Susanne Åberg, CEO for Kurhotel Skodsborg.

En naturlig forlængelse af hotellets sundhedsfokus
Sleep Retreat er en central del af Kurhotel Skodsborgs strategi om at styrke hotellets position som førende inden for sundheds- og velværeophold. Som en del af denne vision vil hotellet fortsat investere i innovative koncepter og kvalitetsoplevelser, der kombinerer den nyeste videnskab med klassiske spa-traditioner.

Kurhotel Skodsborg ser frem til at byde både nye og tidligere gæster velkommen til Sleep Retreat i 2025 – en oplevelse, der skaber balance og styrker både krop og sind.

Praktisk information
Det næste Sleep Retreat finder sted i starten af 2025. For mere information og tilmelding klik her

Mere information
Kontakt venligst Julie Hauritz på mail jha@skodsborg.dk eller mobil +45 2790 2807 for yderligere oplysninger.