Ansigt
Giv dit ansigt glød med en ansigtsbehandling
Book en ansigtsbehandling på Kurhotel Skodsborg, evt. i forbindelse med dit besøg i spaen – vores dygtige fagspecialister skræddersyr behandlingen og vælger de rette produkter, så din hud bliver den bedste version af sig selv.
Vi arbejder med effektive og skånsomme produkter fra Kerstin Florian, Bioeffect, VOTARY og iS Clinical.
Nordic Dream
Den ultimative, personligt tilpassede ansigts- og kropsbehandling
Tre timer tilegnet dig, dine ønsker og dine behov. Behandlingen begynder med et opfriskende fodbad og en naturlig sodadrink, hvor du og din behandler – baseret på en kort analyse af din hud – planlægger forløbet. Efter behandlingen bliver du forkælet med Nordic Afternoon Tea i The Lobby.
Nordic Face
Personligt tilpasset ansigtsbehandling – til kvinder og mænd
Book tid til at blive forkælet. 50 eller 80 minutter. En af vores dygtige, faguddannede behandlere byder dig velkommen og analyserer din hud. Sammen vælger I den produktlinje og den behandlingsform, der bedst opfylder dine personlige behov og ønsker. Vi har nøje udvalgt disse produktlinjer ud fra renhed, effektivitet og skånsomhed: Kerstin Florian, BIOEFFECT, VOTARY og isClinical.
Fire & Ice
Cellefornyelse – anti-age – eksfolierende
Denne intensive og effektfulde ansigtsbehandling er designet af IS Clinical til hurtigt og sikkert at forny hudens overflade, reducere hyperpigmentering samt fine linjer og rynker. Grundstenen i denne behandling er en kombination af to terapeutiske masker. Den første – Intensive Resurfacing Masque – eksfolierer og genop- liver huden gennem sit indhold af frugtsyrer og ekstrakter. Den anden maske er den lindrende og fugtgivende Rejuvenating Masque.
Bioeffect Facial
Fugtboost – glød
En målrettet og effektiv anti-age ansigtsbehandling med BIOEFFECT-produkter, som giver et intenst fugtboost og optimerer hudens sundhed. Huden renses med en nænsom eksfoliering efterfulgt af en massage, som sætter gang i blodcirkulationen og optimerer optagelsen af de effektive EGF-proteiner fra produkterne. Behandlingen afsluttes med en fugtmaske, som optimerer hudens fugtniveau og giver en flot glød.
Gua Sha Facial
De-stress - intensiv fugtgivende - cellefornyende
Denne sanselige og intensiv fugtgivende Kerstin Floridan behandling, vil nænsomt genoprette hudens spændstighed og sætte gang i cellefornyelsen. Behandlingen tager udgangspunkt i en to tusind år gammel kinesisk massagemetode, der anvender de specielle Gua Sha-sten, som i kombination med akupressur stimulerer huden. En behandling inkluderer blid ansigtsmassage med Gua Sha-sten, rens, let peelende enzym maske og en fugtgivende eliksir, der er nøje tilpasset din hudtype.
Votary Holistic Facial
Fugtgivende - rensende
Den holistiske VOTARY behandling både fugter og renser huden med de naturlige duftolier, der stammer fra levende planter, blomster, frø og frugter. Med den holistiske tilgang bygges en bro til de gamle, rene og jordforbundne sanser. De naturlige planteolier og ekstrakter giver både sund og smuk hud og et mentalt boost af velvære. Produkterne mindsker dannelsen af olie i fedtet hud samt genskaber balancen i kombineret hud. Vi skræddersyr produkterne til dig, så de passer til din hudtype.
Champagne Treatment
De-stress - eksfolierende - fugtboost - glød
Denne luksuriøse og fugtgivende ansigtsbehandling er designet af IS Clinical til at genoplive træt og overbelastet hud. Nyd en skøn ansigtsrens i opvarmet honning, mens du modtager en blid ansigtsmassage. Huden vil blive eksfolieret med enzymer fra papaya og ananas, som giver en boblende følelse i huden. Behandlingen afsluttes med en fugtgivende maske, der efterlader huden med en ny glød. Efter behandlingen kan du nyde et glas champagne i loungen.
TEENAGE TREATMENT
Dybderensende - exfolierende - fugtgivende
En målrettet og personligt tilpasset ansigtsbehandling til uren hud, der optimerer hudens sundhed.
Behandlingen tager udgangspunkt i en grundig og effektiv dybderens, samt efterfølgende vejledning i hjemmepleje. En af vores dygtige, faguddannede behandlere vil - baseret på en kort analyse af din hud - planlægge hvilke produkter fra iS Clinical eller Kerstin Florian der benyttes.
K-LIFT – DEEP CLEANSING FACIAL
Dybderensende – genfugtende
En behandling som inkluderer peeling, luksusmassage, ansigtsmaske og special- behandling med Kerstin Florian-maskine, som frisker og strammer huden op.
Praktiske oplysninger om din spabehandling
Kom i god tid
Kom gerne 15 minutter før din behandling, så du kan være klar til at nyde din behandling. Nyd en stille stund og måske en kop afslappende te og frisk frugt i vores Beauty Lounge.
Vi sørger for alt det bløde
Du får altid badekåbe, håndklæde og slippers, når du checker ind i til behandling.
Spørg løs, når du bestiller
Du møder både kvindelige og mandlige behandlere hos os. Er du i tvivl om noget, så spørg, når du bestiller tid. Så er du sikker på at få præcis den behandling, du ønsker.
Tidsbestilling
Mandag-fredag kl. 6-22, Lørdag og søndag 07-21 på tlf. 4558 5800 eller book her
Afbestilling
Bliver du nødt til at flytte tidspunktet for din behandling, eller er du forhindret i at komme, skal vi høre fra dig senest kl. 18 dagen før den aftalte tid. Afbestiller eller flytter du tiden senere end det, er vi nødt til at opkræve 50 % af behandlingens pris.
SPA-ADGANG I forbindelse med behandling
Alle behandlinger, der bestilles mandag til torsdag på min. 50 minutter, giver dig mulighed for at tilkøbe spa-adgang til kr. 300,-. Spa-adgang fredag til søndag i forbindelse med en behandling koster kr. 800,-
Alle priser er gældende pr. 1. januar 2022.
Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i behandling og priser.
Massage er wellness for din gravide krop
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at huske at pleje dig selv og din krop. På Kurhotel Skodsborg er du i trygge hænder hos fagspecialister, der har styr på, hvilke behandlinger og tryk, din krop kan klare. Vi benytter skånsomme og milde produkter, ligesom vores uddannede massører har særlige puder med plads og støtte til maven. En behandling er også den perfekte gave til at aflaste din gravide kæreste, søster, datter eller veninde.