Yoga Retreat
Som en del af sommerens Active Retreats tilbyder vi et Yoga Retreat fra d. 31. juli – 2. august med plads til max. 20 deltagere.
Se frem til et unikt retreat med fokus på yoga, velvære, holistiske oplevelser såsom breathwork og gong session i rolige omgivelser. Oplev et skræddersyet ophold sammensat af eksperter inden for yoga, breathwork, holistisk sundhed og wellness. I løbet af de tre dage vil du opleve afslappede yoga og breathwork sessioner med dygtige instruktører samt saunagus – en unik aromaterapisauna, hvor du indhylles i duften af rene æteriske olier, mens der skabes en dybt afslappende atmosfære.
På retreatet vil du blive guidet igennem en nærende blanding af traditionel Hatha Yoga, Yin Yoga, meditation, åndedrætsøvelser og Yoga Nidra. Undervisningen foregår i et roligt tempo med fokus på nærvær og indre balance. Du behøver ikke være øvet – alle kan være med, og der tilbydes altid variationer, så hver deltager kan finde sin egen vej i praksissen.
Nyd et skønt retreat med tid til ro, fordybelse, wellness og velvære.