Book vinterbadning Giftcard Chat

Vinterbadning i nordisk stil

Få et forfriskende sus i kroppen med en iskold dukkert i Øresund fra vores private badebro. Vores eksperter vil guide jer til at få mest muligt ud af vinterbadeoplevelsen i det kolde havvand. Efter en tur i vandet kan I nyde varmen i en af vores private saunaer. Afslut sessionen med et forfriskende shot og frisk frugt og nyd ubegrænset adgang til vores spa-faciliteter.

For yderligere information eller spørgsmål til booking kontakt os.

Pakken inkluderer:

Spa og Fitness Minimum 15 år
Privat guidet vinterbadning
Badekåbe m.m. Badekåbe, håndklæde og slippers
Privat strand og sauna
Frugt og ingefærshot
Holdtræning

Priser

Nordisk vinterbadning for 2-4 personer i 55 min. inkl. spaadgang
4.000 kr.

Vinterbadning – mærk suset

Det kolde gys øger din forbrænding, styrker dit immunforsvar og gør dig ”glad i låget”. Når du bader i koldt vand, frigives en masse signalstoffer i hjernen som endorfiner, serotonin og dopamin. Det giver et energi-kick, så du føler dig ”høj” efter dit havdyp. Blodet suser rundt i kroppen, og den fornyede energi kan mærkes flere timer efter. Mange oplever også en særlig sejrsfølelse, når de har overvundet de første ture som vinterbadere.

Kombinerer du et iskoldt havdyp med en tur i vores varme sauna, forkæler du alle sanser. Vekselvirkningen mellem det kolde vand og saunaen er en effektiv måde at få renset ud i eksempelvis stresshormoner. Gør du det jævnligt, nedsætter du samtidig inflammationen i kroppen. Det er ægte selvkærlighed.

Vinterbadning – kom godt i gang

Overvejer du at tage springet som vinterbader, er her et par tips, inden du sænker dig ned i bølgerne.

  • Væn din krop til at vinterbade ved at havbade i de lune sommermåneder og forsæt så igennem efteråret og vintermånederne.
  • Hvis du går i gang, når det allerede er koldt, kan du tilvænne kroppen i et koldtvandskar.
  • Varm musklerne op, så du er varm, før du hopper i. Når du er er høj på endorfiner i forvejen, er det nemmere at overvinde sig selv.
  • Tag en hue på, når du vinterbader, så du bedre holder på varmen. 80% af kroppens varme forsvinder nemlig ud gennem hovedet.
  • Brug badesko og hav også gerne et par varme sko klar, når du kommer op, samt et håndklæde at stå på.
  • Tag ikke hovedet under vand. Det kolde vand giver lavere blodtilstrømning til hjernen, så du risikerer at besvime. Derfor skal du heller aldrig bade alene, Ikke kun for hyggens skyld, men skulle der ske noget, kan I hjælpe hinanden.
  • Korte dyp på 20-30 sek. er nok til at booste både humøret og dit velvære med langtidseffekt.

Klar til at tage springet? Vi arrangerer gerne vinterbadning for grupper med efterfølgende adgang til Spaen. En sanseoplevelse, der ikke bare stimulerer blodcirkulationen og bindevævet, men også styrker den mentale balance, giver bedre søvn og større livsglæde i hverdagen.

Se også