Stine Lolk

Stine Lolk indtrådte i Kurhotel Skodsborgs bestyrelse i 2020.

Stine Lolk er Folkemødedirektør i Madens Folkemøde, som hvert forår samler Maddanmark og sætter scenen for samtaler om det, der ligger på vores tallerken og måden, vi producerer det på. Madens Folkemøde byder over to dage gæsterne på debatter, madhåndværk, spiseoplevelser og meget mere. Rammen er det smukke Engestofte Gods nær Maribo på Lolland.

Fra 2015-2022 var Stine Lolk Festivaldirektør for Københavns store madfestival Copenhagen Cooking hos Food Organisation of Denmark, der hvert år afholder Danmarks største og mest markante madbegivenheder over hele landet. I sin tid før Copenhagen Cooking tilbragte Stine 15 år hos Tivoli i forskellige roller – fra kommunikationschef over vicedirektør for kommunikation og HR til underdirektør for kommunikation og underholdning. Ud over Kurhotel Skodsborg er Stine Lolk også bestyrelsesmedlem hos Copenhagen Phil og medlem af bestyrelsen i Brancheforeningen af Oplevelsesproducenter.

Stine er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet.

Se også