The Restaurant by Kroun – vores nye gastronomiske rum

The Restaurant by Kroun kurhotel skodsborg erik kroun martin troelsen

Torsdag den 28. januar 2016 åbnede vi vores nye gastronomiske rum: The Restaurant by Kroun. Her vil køkkenchef Erik Kroun og hans team forkæle gæsterne med private dining og et eksklusivt chef’s table med udsigt til Øresund.
Restaurant Manager Martin Troelsen garanterer service på internationalt niveau og matcher Erik Krouns mad med perlerne fra kurhotellets vinkælder.

Den ultimative oplevelse i form af mad, drikke og gæstfrihed

”Gæsterne på Kurhotel Skodsborg forventer, at de smukke faciliteter på hotellet og i vores spa bliver fulgt op af spændende oplevelser på tallerkenen,” fortæller vores køkkenchef, Erik Kroun, der har lagt navn til vores nye gastronomiske rum: The Restaurant by Kroun.
”Med The Restaurant by Kroun får vi et eksklusivt rum, hvor vi kan levere den ultimative oplevelse i form af mad, drikke og gæstfrihed.”
Erik Kroun har været overordnet ansvarlig for vores køkkenkoncepter siden efteråret 2014.
Han har tidligere arbejdet på Michelin-restauranterne Kong Hans’ Kælder og Søllerød Kro samt Sletten Kro.

Ægte, hjertelig gæstfrihed

”Vores gæster vil blive serviceret af vidende tjenere med hjerte,” fortæller Martin Troelsen, Restaurant Manager i The Restaurant by Kroun.
”Vi har nøje håndplukket et team, der forstår at yde den særlige skandinaviske service med international standard, personlighed og passion for deres fag.”
Martin Troelsen kommer fra en stilling som Restaurant Manager på Michelin-restauranten Marchal på Hotel D’Angleterre. Martin er udlært tjener fra Kong Hans Kælder og optaget i Dansk Sommelier Forening.

Danmarks smukkeste chef’s table

“Vi glæder os til at kunne forkæle vores gæster med en helt unik gastronomisk oplevelse i The Restaurant by Kroun; en oplevelse, der afspejler den ro og nydelse, du kun finder udenfor storbyens hektiske puls,” fortæller Mai Kappenberger, administrerende direktør for Kurhotel Skodsborg.
”Vores køkkenchef Erik Kroun og hans team tilbereder en menu med personligt touch til gæsterne og færdiggør eller præsenterer retterne ved bordet.”
Mai Kappenberger tilføjer: ”Basen for deres kulinariske kreationer bliver et ét ton tungt carrara marmorbord, nok det smukkeste Chef’s table i Danmark.”

Vejen mod at blive nordens førende kurhotel

Åbningen af The Restaurant by Kroun er et led i vores langsigtede design- og udviklingsstrategi i samarbejde med arkitekt Mikael Mammen, der specialiserer sig i helhedsløsninger for barer, restauranter og hoteller.
”The Restaurant by Kroun er det perfekte supplement til vores mere uformelle spisesteder; The Lobby, hvor gæsterne mødes til lette måltider, en kop kaffe eller cocktails, og The Brasserie, hvor gæsterne nyder en 3-4 retters menu fra kortet eller ”måltidet”, som hver dag bliver kreeret af Erik Kroun,” fortæller Mai Kappenberger.
”Den gastronomiske opgradering er endnu et skridt på vejen mod at blive nordens førende kurhotel.”
Book gerne bord på The Restaurant by Kroun.

Fakta om The Restaurant by Kroun

The Restaurant by Kroun serverer enkel, naturlig mad med substans, baseret på sæsonens bedste lokale råvarer.
Torsdag til lørdag kl. 18.30-23.00

8-retters menu: 900,- kr.
Tilhørende 8 mindre glas vinmenu: 900,- kr.

8 retters fuld pakke med champagne, vinmenu, menu, vand og kaffe: 2.000,- kr. pr. kuvert

Det er muligt at booke The Chef’s Table eksklusivt til selskaber på 8 til 14 personer.
Det er muligt at booke The Restaurant by Kroun til private selskaber.

Køkkenchef: Erik Kroun
Restaurant Manager: Martin Troelsen

Læs mere om menuen på The Restaurant by Kroun.