CrossFit er effektiv, varieret og sjov træning for hele kroppen

CrossFit er efter vores mening den ultimative træningsform, fordi den kombinerer styrke-, konditions- og smidighedstræning, så du får en slank, atletisk og stærk krop.
Crossfit træner hele kroppen, og er derfor den eneste træningsform, du behøver.
Du træner altid CrossFit sammen med – og mod – andre, hvilket giver sund konkurrence, nye træningsmakkere og ofte et godt grin.

 

CrossFit Skodsborg fokuserer på fire former for CrossFit

Udvalget af CrossFit-lignende træningsformer er eksploderet i de senere år og kan være en jungle at finde rundt i. Skodsborg Spa & Fitness er et certificeret CrossFit-center, og vi har basistræning CrossFit WOD (Workout Of the Day), herudover har vi hold med særlig fokus på slag og spark, mobilitet samt gymnastik, henholdsvis CrossFit Striking, CrossFit Mobility og CrossFit Gymnastics.

 

CrossFit WOD

En WOD (Workout Of the Day) vil typisk bestå af:

  • Grundig opvarmning (cirka ti minutter)
  • Tekniktræning (cirka 15 minutter)
  • Dagens workout (cirka 20 minutter)
  • Finisher (cirka fem minutter)

 

CrossFit Striking (boksetræning)

Striking tilfører bokse-elementer til CrossFit-træningen. Du lærer grundlæggende slagteknik ved hjælp af skyggeboksning og boksesæk. Striking er særligt til dig, der ønsker at træne styrke, kondition og bevægelighed.

 

CrossFit Mobility

I mobility arbejder vi med led og muskler og udfører dybe strækøvelser for hele kroppen. Træningen smidiggør dine led og muskler samt giver en god kropsbevidsthed og træner din balance-evne.
Mobility er et godt supplement til den fysisk krævende WOD.

 

CrossFit Gymnastics

Vi træner gymnastiske elementer og øvelser, hvor du vil opleve at blive stærkere, mere fleksibel og få en større kropskontrol.
En undervisningstime består typisk af styrkebaseret opvarmning efterfulgt af ét til to gymnastiske momenter der trænes intensivt og effektivt.
Gymnastics er træning for dig, der ønsker at bliver stærkere på de gymnastiske elementer der indgår i CrossFit – og som ønsker at tage din træning på et motorisk højere niveau.

 

 

Kom i gang med CrossFit

For medlemmer: Meld dig til CrossFit under holdaktiviteter.
For ikke-medlemmer: Meld dig til via booking@skodsborg.dk eller tlf. 4558 5800.
Du kan deltage en enkelt gang eller købe et Fitness Day Pass (klippekort).

 

Få en gratis prøvetime

Meld dig til en gratis prøvetime på booking@skodsborg.dk eller tlf.: 4558 5800.

 

Levels i CrossFit

For at sikre dig, at du melder dig til et hold på det rigtige niveau, har vi inddelt vores CrossFit-hold i tre levels:
Level 1 – Nybegynder /let
Level 2 – Let øvede
Level 3 – Øvede (fysisk og/eller teknisk)

 

Mere om CrossFit

Du kan læse mere om CrossFit på CrossFit, Inc.

 

Erfarne, veluddannede CrossFit-instruktører

Crossfit er en yderst effektiv træningsform, fordi den er så intens. Men intensiteten betyder også, at det er altafgørende at udføre øvelserne med den helt rigtige teknik.
Vores instruktører er både erfarne og pædagogiske – de fleste af instruktørerne arbejder samtidig som personlige trænere og, for eksempel, zoneterapeuter eller alternative behandlere.
Du kan møde udvalgte af vores instruktører og høre mere om, hvad du kan forvente af deres timer, nedenfor.

Ole Cosmus – Ansvarlig for CrossFit
Camilla Pabijan – Ansvarlig for CrossFit-hold
Morten Nielsen – CrossFit-træner

Personlig træning i CrossFit

Vil du træne CrossFit selv eller fremstå mere rutineret og selvstændig på CrossFit-hold, så overvej at få en personlig træner. Den personlige træner lærer dig at udføre CrossFit-øvelserne teknisk korrekt samt om programmering, belastningsstyring og restitution.
Mød vores personlige trænere.