Møder, der giver energi, glæde og inspiration

Til vores møder og events finder du altid et væld af aktiviteter, der glæder og inspirerer deltagerne. For eksempel vores forslag til teambuilding.

Hightech orienteringsløb i Dyrehaven

I samarbejde med SiriusPartner arrangerer vi højteknologisk orienteringsløb i vores naturskønne baghave (bedre kendt som Dyrehaven).  I bliver inddelt i hold på 3-5 personer, der får computere, GPS-livetracking, satellitkort og mobiltelefoner; og så lyder startskuddet til et underholdende, intenst og fængslende kapløb.
Spillet udfordrer jeres evner til at samarbejde og kommunikere – og alle kan være med.

Grin, klap og syng gospel med Julie Lindell

”Julie Lindell har en stemme som varm chokolade” skrev en musikanmelder, men den dynamiske gospelsanger laver også fantastiske teambuilding-arrangementer. Her tager hun relevante emner fra jeres konference, får deltagerne til at skrive tekster om emnerne og coacher dem til at grine, klappe og synge i kor, som vi ellers kun kender det fra gospelgudstjenester i bydelen Harlem i New York.

Udforsk Dyrehaven på mountainbike

Kom på en spændende, udfordrende – og smuk – tur på mountainbike i Dyrehaven. Turen tilpasses til jeres ønsker, kondition og eventyrlyst.