FLORIST LARS JON ÅBNER BUTIK PÅ KURHOTEL SKODSBORG

florist lars jon flower studio blomster butik potter planter kurhotel skodsborg

Søndag den 10. december 2017 åbnede den kendte florist Lars Jon et flower studio på Kurhotel Skodsborg.
Lars Jon glæder sig til at præsentere sit unikke univers af blomster, potter og planter til vores gæster og medlemmer samt de lokale i Skodsborg.

FLORIST LARS JON STÅR FOR LIVSGLÆDE OG ÆSTETIK

”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at udvide min blomsterverden med en lille afdeling i orangeriet på Kurhotel Skodsborg,” fortæller florist Lars Jon.
”Jeg kan ikke forestille mig en bedre samarbejdspartner og et bedre sted end Kurhotel Skodsborg til dette. Stedet står for den helt rette kombination af livsglæde og æstetik, så det er helt perfekt at blive en del af dette. Jeg ser frem til at tilbyde smukke buketter, dekorationer samt udvalgte planter og potter til kurhotellets gæster og medlemmer samt de lokale beboere i Skodsborg.”

NORDISK ÆSTETIK OG HÅNDVÆRK AF HØJ KVALITET

“Florist Lars Jon demonstrerer en unik nordisk æstetik og håndværk af høj kvalitet, hvilket får hans flower studio til at passe perfekt ind i vores univers. I sit nye studio vil Lars Jon have et stort udvalg i planter og potter, hvilket matcher vores idéer om bæredygtighed,” fortæller vores administrerende direktør Mai Kappenberger.
Mai Kappenberger tilføjer, at flower studiet – som alt andet på hotellet – giver mulighed for at handle 24/7, i det interesserede kan købe blomster og dekorationer udenfor butikkens almindelige åbningstid ved at bede hotellets receptionspersonale om assistance.

FLORIST LARS JON FLOWER STUDIO PÅ KURHOTEL SKODSBORG

Det ny flower studio på Kurhotel Skodsborg bliver en unik blomsterverden, der løfter oplevelsen af den traditionelle blomsterforretning. Studiet ligger i hotellets drivhus med parkering lige udenfor. Her kan blomsterelskere købe buketter, dekorationer og pynt til årstiden. Butikken kommer til i løbet af foråret til at føre et stort udvalg af potter og planter til de mange charmerende balkoner, terrasser og gårdhave i lokalområdet.
Butikkens æstetik er defineret af Lars Jon, kendt som florist, dels fra sine tre bøger NORDISK JUL, BUKET og KRANS, samt fra adskillige optrædener i TV og blomsterbidrag til danske mode- og designblade.

Læs mere om Florist Lars Jon Flower Studio.