Oplevelseskalender
Nedenfor kan man se Skodsborg Kurhotel & Spas mange tilbud i form af aktiviteter, foredrag m.m.
Oplevelseskalenderen bliver jævnligt opdateret med nye og uforglemmelige oplevelser - Så husk at følge med.
Giv jer selv mulighed for afslapning og tid til hinanden med vores nye Relax-ophold.
Med Relax-opholdet kan man kombinere ophold, spa-behandlinger eller en af de mange aktiviteter og foredrag, så man får den optimale velværeoplevelse.
Se spa-behandlinger.
Vi glæder os til at byde velkommen.
Med venlig hilsen
Skodsborg Kurhotel & Spa
En aften med TV lægen Peter Qvortrup Geisling
Stress af med Tv-lægen
Stress bliver det næste årtis store folkesygdom. Flere end 400.000 danskere slås allerede nu med langvarig stress - og der bliver flere og flere - så hvilke advarselstegn skal du være opmærksom på? Hvilke stressfaktorer skal du holde sig fra? Og hvordan behandler man stress? Måske bør du give dit liv et serviceeftersyn; for i modsætning til Lægens bord bliver dit liv jo ikke genudsendt. Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling fortæller om en lidelse, som rigtigt mange kender til.
Foredrag lørdag den 18. september kl. 21.00 - 22.30
Kr. 175 pr. person
Læs mere om Peter Qvortrup Geisling
Ud over rampen - Troværdig kommunikation
Foredrag - ”Ud over rampen - Troværdig kommunikation” v/ Birgitte Raaberg.
Et Interaktivt foredrag fyldt med energi, glæde og indsigt. Det handler om tydelig kommunikation og om at kende sine virkemidler. Herunder kropssprog, stemmeføring, vejrtrækning og øjenkontakt.
- Det handler om at blive hørt og forstået med indsigtsfuld gennemslagskraft.
- Det handler om at have de fornødne værktøjer til at kunne mobilisere egne ressourcer.
- Det handler om at få hjernen og hjertet og kroppen til at arbejde sammen.
- Det handler om kunne tænde og slukke sin udstråling bevidst.
Foredrag lørdag den 16. oktober 2010 - kl. 12.00 - 14.00
Kr. 175,- pr. person
Foredraget er lavet i samarbejde med Lehman & Partners
Hvorfor tænker kvinder & mænd så forskelligt
Foredrag - ”Hvorfor tænker kvinder & mænd så forskelligt” v/ Jan Madsen.
Der er mange forskelle mellem kvinder og mænd, et forhold, som den traditionelle psykologi i stor udstrækning ikke forholder sig til. Evolutions Psykologi (EP) bygger på Darwins lære og forholder sig til menneskelig adfærd og den menneskelige hjerne i dette perspektiv. I denne korte introduktion til EP vil vi specielt fokusere på:
- Anisogamy: Det faktum at det er kvinderne der føder børnene har betydet at mænd og kvinder fra ”tidernes morgen” har haft vidt forskellige livsbetingelser, og dermed har udviklet vidt forskellige adfærdsstrategier. Hvad betyder dette for nutidens kvinde, f.eks. i forhold til hendes arbejdsliv?
- Vi vil kigge på nogle af de erfaringer og forsøg, som EP peger på for at forstå forskellene mellem kvinder og mænds adfærd i det 21-århundredes arbejdsliv.
Mænd er meget velkomne – dette er en ”once in a lifetime” mulighed for bedre at komme til at forstå kvinder!
Foredrag lørdag den 20. november 2010 - kl. 12.00 - 14.00
Kr. 175,- pr. person
Foredraget er lavet i samarbejde med Lehman & Partners
Fra stress til trivsel
Foredrag - Thomas Milsted vil hjælpe med at give dig indsigt i, hvordan du skaber rum til dig selv i en tid hvor den eneste konstante er forandringer. Du vil få anvisninger til, hvordan du ser din stress i øjnene samt redskaber og teknikker til at skabe trivsel for dig selv igen!
- Hvad er stress? Hjernen og stress. De sidste års hjerneforskning har ændret vores opfattelse af stress
- Hvad der giver dig stress? Stresskilder og årsager. Stress som en dårlig vane. Stress starter i barndommen, hvor vi lægger kimen til uhensigtsmæssige måder at tænke på
- Stress som positiv energi. Man kan ikke undgå stress, men man kan lære at bruge den positivt
- Følelser og stress. Følelser har stor betydning for, hvilke stresshormoner du producerer
- Selvværd, selvtillid og stress. Mere og mere tyder på, at de mennesker, der brænder ud, er kendetegnet ved to ting. Nemlig lavt selvværd og perfektionisme
Foredrag lørdag den 22. januar 2011 - kl. 12.00 - 14.00
Kr. 175,- pr. person
Foredraget er lavet i samarbejde med Lehman & Partners
Yoga & Brunch på Skodsborg
Skodsborg Fitness Box tilbyder Yoga med efterfølgende brunch fra kl. 09.30 –13.00 i restaurant Frederik & Louise.
Yoga der gør dig stærk i krop og sjæl
Inviter gerne din venner og veninder og giv dig selv inspiration og en sund start i 2010.
Tilmeld dig Yoga & Brunch her